Initiativrig og selvstændig controller
21/10/2021Til vores kontor i Glostrup er vi på udkig efter en talentfuld controller med et højt drive og et stort gåpåmod. Vi leder efter dig, der brænder for at spille en central rolle, når det kommer til at skabe økonomisk værdi for forretningen og være med til at sætte kursen for den overordnede strategiske retning.
Om stillingen
Du bliver en vigtig del af en dynamisk økonomiafdeling, hvor du får stort set frie hænder til at udvikle stillingen og dine arbejdsmetoder – der er derfor ekstremt gode muligheder for at udfordre og udvikle dig selv fagligt og professionelt. Via dine stærke analytiske controlling-kompetencer sætter du retningen for vigtige processer og fokuspunkter i forretningen med henblik på at skabe økonomiske og finansielle optimeringsmuligheder.
Dine arbejdsopgaver
- Analyser og rapportering i Power Bi & Excel
- Controlling af omsætning og DB
- Risikostyring
- Budgetopfølgning på kundeniveau
- Optimering
- Rådgivning til direktion og salgsledelse
Din profil
- Du brænder for at gøre en forskel for forretningen
- Du finder det ekstremt motiverende at give os det, vi ikke vidste, vi manglede
- Du har stor interesse for virksomhedsøkonomi og forretning
- Du arbejder selvstændigt og analytisk
- Du er rutineret bruger i MS Office, herunder Excel (erfaring med Navision er derudover en fordel, ikke et krav)
- Du har gode kommunikative evner og trives med at tale med kollegaer på tværs af organisationen
- Du har et godt humør og betegner dig selv som en god kollega
Om Bording Danmark
Vi er et marketing- og kommunikationshus beboet af godt 100 specialister, der kort sagt hjælper vores kunder med at nå ud til deres kunder. Vores historie går helt tilbage til 1792, og vi har siden da udviklet en enormt stor og bred kundeportefølje, der tæller alt fra nogle af de største private virksomheder i Danmark til NGO’er, offentlige institutioner og foreninger.
Sådan søger du
Send dit CV og en motiveret ansøgning til lla@bording.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Lonni Laursen (+4526245710 / lla@Bording.dk). Vi holder samtaler løbende, og tiltrædelse er hurtigst muligt.