Det gør du sikkert, fordi du har styr på din forretning, men ønsker hjælp til kommunikation, marketing eller logistik.
Bare rolig. Det er præcis derfor, vi er her.

København

Ejby Industrivej 91
DK- 2600 Glostrup
Tlf.: +45 7011 5011

Aarhus

Bredskifte Allé 11
DK- 8210 Aarhus
Tlf.: +45 7011 5011

Aalborg

Porsvej 2
DK- 9000 Aalborg
Tlf.: +45 7011 5011

Odder

Skovdalsvej 4
DK- 8300 Odder
Tlf.: +45 7011 5011

KOMMUNIKATIONSKONSULENT TIL DIGITAL MARKEDSFØRING- AARHUS

25/11/2022
Vil du være en del af vores Creative afdeling og arbejde såvel strategisk som kreativt med spændende kunder og projekter?
Bording Danmark er et kommunikations- og marketinghus, der er specialiseret inden for strategisk, digital og visuel kommunikation. I Creative er der nogle som skaber hjemmesider, film og billeder, andre kreerer budskaber, medier og tekster – og så er der dig, som udvikler strategi, koncepter og opsøger den nødvendige indsigt – især inden for performance marketing.
Hos Bording Danmark tror vi på frihed under ansvar. Vi tror også på, at vi kommer bedst i mål, når vi har det sjovt undervejs og arbejder på tværs af vores forskellige afdelinger. Du får desuden rig mulighed for at forfølge dine egne ambitioner og visioner.

Som kommunikationskonsulent på vores Aarhus-kontor kommer du til at stå i spidsen for en masse projekter, og du vil agere bindeled mellem vores mange specialister.

Dine vigtigste opgaver bliver, at:
  • Drive og styre projekter med fokus på digital markedsføring fra tilbudsfase til eksekvering
  • Varetage samarbejdet med dine egne kunder
  • Sikre procesoptimering på dine kunders opgaver
  • Agere kvalitetskontrol på de opgaver du i samarbejde med vores forskellige afdelinger laver for dine kunder
  • Arbejde med konceptudvikling, idégenerering og strategioplæg
Vi kigger med ret stor sikkerhed efter dig, hvis:
  • Du er en teamplayer og trives med at samarbejde med specialister inden for forskellige fagområder
  • Du kan rådgive vores kunder om deres online tilstedeværelse
  • Du har et stort overblik, er kvalitetsorienteret og sikrer, at vi når alle deadlines
  • Du har bureauerfaring eller erfaring fra lignende stilling
  • Du kan varetage hele processen fra oplæg til færdigt produkt
  • Er engageret, idérig og kreativ
Vi tilbyder:
  • Et hold af gode, kloge og sparringsparate kollegaer
  • Muligheden for både at arbejde selvstændigt og kigge erfarne kommunikationsfolk over skulderen
  • Mulighed for at arbejde med spændende projekter og en bred vifte af brancher og kunder
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Massage, kage i lange baner og en god frokostordning
… Derudover nyder vi at tæve hinanden i padel tennis, arrangere kreative arrangementer og skåle i et glas vin fredag eftermiddag. Psst, det næste vi planlægger er lasertag!

Vil du være med?

Send din ansøgning til mma@bording.dk og skriv, hvorfor lige netop du er Bording Danmarks nye kommunikationskonsulent.
Har du spørgsmål, så skriv eller ring til Mille Malund +45 61 71 79 12

Bording Danmark er et fantastisk praktiksted! Jeg blev taget rigtig godt imod fra dag ét og fik straks egne opgaver. Der var altid mulighed for hjælp og sparring – eller bare en hyggesnak og en kop kaffe. Kollegaerne er virkelig søde og imødekommende, og vi har et fedt mix af unge og ‘knap-så-unge’, der betyder, at der er altid en supergod stemning på kontoret.

Det er helt sikkert et rigtig godt sted at udvikle sin kommunikationskarriere!

Nikolaj Sattrup, tidligere kommunikationsstuderende på DMXJ, i dag kommunikationskonsulent hos Bording Danmark

Vi glæder os til at høre fra dig