UNESCO-nominering

Fra kompleks dokumentation til en samlet UNESCO-nominering

Klient

Skive Kommune og Morsø Kommune

Branche

Offentlig / Natur og kulturarv

År

2023 til 2024

En bog med et større formål

Hvordan formidler man, hvad der gør et naturområde helt enestående, når modtageren er UNESCO, kravene er omfattende, og to kommuner med hver sin visuelle identitet står som afsendere?

Det var opgaven, da Skive og Morsø Kommuner skulle udarbejde en nominering af Hanklit og Knudeklint til UNESCOs verdensarvsliste.

Bording blev involveret i projektet i 2023 og var med hele vejen frem til afleveringen af nomineringen i 2024. Opgaven omfattede både udviklingen af ansøgningens visuelle udtryk og produktionen af de to bøger, der tilsammen udgjorde det færdige nomineringsmateriale.

Ambitionen var klar: Hanklit og Knudeklints helt særlige naturhistorie skulle formidles i et udtryk, der både levede op til UNESCOs krav og samlede de to kommuner i én stærk fortælling.

I dag er Hanklit og Knudeklint optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

To kommuner. Ét samlet udtryk.

Projektet begyndte med et fælles møde mellem Skive Kommune, Morsø Kommune, lederen af UNESCO-projektet og Bording.

Her blev vi klædt på til opgaven og fik indsigt i både UNESCOs krav til nomineringen og det helt særlige ved Hanklit og Knudeklint, herunder de unikke fiskefossiler, som ikke findes tilsvarende andre steder i verden.

Opgaven var herefter at skabe et visuelt look and feel, der kunne rumme den omfattende dokumentation og samtidig være tro mod UNESCOs krav, blandt andet til tilgængelighed. Samtidig skulle udtrykket fungere for to kommuner med hver deres kreative identitet.

På den baggrund udviklede Bording et kreativt oplæg med farver, typografi og grafiske elementer samt eksempler på, hvordan den visuelle linje kunne bruges og videreudvikles gennem materialet.

Resultatet blev et sammenhængende visuelt univers, der kunne binde den omfattende nominering sammen og gøre den komplekse fortælling tilgængelig for modtageren.

Fra kreativ retning til færdige bøger

Det visuelle koncept skulle ikke kun fungere på skærmen. Det skulle ende som et gennemarbejdet, fysisk nomineringsmateriale.

Derfor fulgte Bording opgaven videre fra den kreative udvikling til produktionen af de to bøger, som udgjorde selve UNESCO-nomineringen.

Det betød, at kreativitet, grafisk design og produktion kunne tænkes sammen fra begyndelsen med blik for både kravene til materialet og kvaliteten af det færdige resultat.

I 2024 blev nomineringen afleveret. Siden blev Hanklit og Knudeklint optaget på UNESCOs verdensarvsliste og fik dermed den internationale anerkendelse, som Skive og Morsø Kommuner havde arbejdet for.

Lad os tage en snak

Nogle publikationer skal mere end at se godt ud. De skal gøre kompleks viden forståelig og samle forskellige afsendere i én stærk fortælling.

Hos Bording hjælper vi med hele processen, fra idé og kreativ udvikling til færdig produktion.

Liselotte Rask Stounberg

Projektleder

Send os en mail …

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.