Fra tryksager til helhedsløsninger med fokus på design og ansvarlig drift

Ulandskalenderen er en af Danmarks mest kendte julekalendere. Hvert år udgiver Danmarks Radio en julekalender, hvis overskud går til Danida-støttede projekter i verdens fattigste lande. Kalenderen – der hvert år udkommer i et nyt, kreativt univers – sælges i bl.a. dagligvarebutikker over hele landet samt på nemlig.com. Bag den færdige kalender på butikshylden gemmer sig en præcis og velkoordineret produktion, hvor deadlines ikke bare er vigtige – de er afgørende. For kommer kalenderen for sent, går det ud over salget og i sidste ende de projekter, kalenderen er sat i verden for at støtte.

Projekt
Klient: Danmarks Radio
År: 2013-2025
Industri: Public service / medier

Tryksager, Logistik

DR Julekalender Julehjertets Hemmelighed

Udfordringen

Ulandskalenderen skifter format og kreativt univers hvert eneste år – og det stiller nye krav til produktionen hver gang. En kalender, der kan stå selv med flere elementer, kræver noget helt andet end én, hvis baggrundsbillede skifter motiv, når man åbner en låge. Samtidig er der ingen buffer i tidsplanen: Fra trykklare filer lander, til kalenderne skal stå klar hos forhandlerne, er der kun et stramt vindue til at sikre, at tryk, pakning, adressering og distribution spiller præcist sammen.

Løsningen

Hvert år tager Bording Danmark ansvar for hele rejsen fra trykklare filer til færdig kalender på butikshylden. Processen starter med papirbestilling og løber gennem flere korrekturrunder, produktion, pakning og distribution – direkte til de enkelte forhandlere over hele landet.

En central rolle i samarbejdet spilles af Bordings egen kalendersnedker, der fungerer som det tekniske bindeled mellem DR’s kreative vision og det, der rent trykteknisk lader sig gøre. DR kommer med ønsker til, hvad kalenderen skal kunne – og så er det op til Bording at finde løsningen. Et godt eksempel er 2025-kalenderen “Theo og den magiske talisman”, hvor motivet bag en af lågerne kunne skifte mellem forskellige billeder – en teknisk detalje, der krævede præcis trykteknisk ekspertise at realisere.

Med eget trykkeri og eget lager- og distributionscenter i Odder sikrer Bording Danmark, at alle led i processen hænger tæt sammen – og at deadlines overholdes, år efter år.

Resultatet

Siden 2013 har Bording Danmark vundet udbuddet på Ulandskalenderen 11 ud af 12 gange – og leveret til tiden hvert eneste år. For Danmarks Radio betyder samarbejdet, at de trygt kan fokusere på det kreative og det indholdsmæssige, mens Bording Danmark håndterer resten. Særligt ved de mere kreative kalenderdesigns, hvor kvaliteten af udførelsen er afgørende for slutbrugerens oplevelse, har Bording Danmark år efter år bevist, at man kan stole på både leveringen og håndværket bag.

Tina-140x140

Tina Baltzer

Key Account Manager

+45 40 446 865
tb@bording.dk

"

Ulandskalenderen er simpelthen en opgave, vi er glade for at være en del af. At DR bliver ved med at vælge os år efter år siger noget om, at vi gør det godt – og det motiverer os til at blive ved med at levere. Salget går til Danidas arbejde i verdens fattigste lande, og det er en god sag at være med til at løfte.

Send os en mail …

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.