Tak, fordi du kigger forbi.

Det gør du sikkert, fordi du har styr på din forretning, men ønsker hjælp til kommunikation, marketing eller logistik.
Bare rolig. Det er præcis derfor, vi er her.

København

Ejby Industrivej 91
DK- 2600 Glostrup
Tlf.: +45 7011 5011

Aarhus

Bredskifte Allé 11
DK- 8210 Aarhus
Tlf.: +45 7011 5011

Aalborg

Porsvej 2
DK- 9000 Aalborg
Tlf.: +45 7011 5011

Odder

Skovdalsvej 4
DK- 8300 Odder
Tlf.: +45 7011 5011

FSC Ugen 2021: Som man råber i skoven …

March 24, 2021Print Management

Du har sikkert set det før. På magasiner. Mælkekartoner. Brætspil. Ja, måske endda på dine havemøbler. Det lille logo med et træ og teksten FSC® bliver mere og mere udbredt. Og heldigvis for det! I anledningen af FSC Ugen 2021 sætter vi fokus på certificeringen, der værner om verdens skove. Bliv klogere på FSC, grønne markedstrends og hvorfor nogle af vores kunder vælger FSC.


Hvad er FSC?
Forest Stewardship Council (FSC®) er en global non-profit organisation, som arbejder for at udbrede miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig brug af verdens skove. FSC hverken sælger eller producerer varer, men har udviklet en mærknings-/certificeringsordning (den du kan kende på føromtalte logo), der er baseret på en række principper for ansvarligt skovbrug. Den 22.-29. marts løber FSC Ugen 2021 af stablen. I år under teamet “Sammen om et fælles mål”. Her sætter NGO’er og virksomheder fokus på FSC-mærket og vigtigheden af bæredygtig brug af verdens skove.

FSC-skove: Sporbarhed, sporbarhed, sporbarhed
FSC’s mærkningsordning er (sjovt nok) udviklet til træprodukter – herunder også papir. Ordningen er forbrugerens garanti for, at produktet kan spores tilbage til en FSC-skov. Det vil sige, at rejsen fra skov til fx papirmølle og senere trykkeri er 100 % sporbar og dokumenteret. I en FSC-skov gælder der helt særlige regler. Fx bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordentlig sikkerhedsudstyr og løn.

Hvor ligger de så, de der FSC-skove?
Faktisk kan du finde FSC-skove i hele verden – også i Danmark, hvor 22 % af skovarealet er FSC-certificeret. I januar 2021 var 221 millioner hektar skov FSC-certificeret på verdensplan. Det svarer cirka til 52,5 gange Danmarks areal.

Danskerne og FSC
Tal fra FSC viser, at 50 % af danskerne kender FSC-mærket. 10 % af dem, som kender mærket, kigger altid efter det, når de handler ind. 35 % gør det ofte. Og så forbinder danskerne oftest FSC med havemøbler, papir, aviser og magasiner.

FSC
Indkøbschef: Verdensmål har givet vind i miljøsejlene
Vores egen indkøbschef og miljøansvarlige, Erik Holm, har været i den grafiske branche i over 20 år. Ifølge ham er der – især de seneste 3-5 år – sket et stort skifte i virksomheders fokus og efterspørgsel på produkter med mærknings-ordninger som FSC. “Før 2015 var det i høj grad marketing-afdelingerne, der prøvede at dreje virksomhederne i en grøn retning. Med med de 17 Verdensmål og en ny, global diskurs, kom det op på et højere strategisk plan. Direktioner og bestyrelser er i den grad med til at sætte den grønne dagsorden i dag,” fortæller han. Han uddyber, at der blandt Bordings kunder også er en markant stigende efterspørgsel på bæredygtige produktioner, og at det som grafisk produktions-virksomhed er helt essentielt at sørge for at følge med den udvikling. 

Bording Danmark og FSC
I Bording Danmark har vi i knap 15 år været leveringsdygtige i FSC-certificerede produkter. Stemmesedler, magasiner, årsberetninger, brochurer – ja, stort set alle papirbaserede produkter, der kan trykkes en farve eller et logo på. Som grafisk virksomhed, hvis kernekompetence i mange år har været trykte materialer, har det været et naturligt, men samtidig et bevidst tilvalg. Vi vil gerne tage ansvar for det aftryk, vi sætter på verdenen, og selvfølgelig påvirke og hjælpe vores kunder i en bæredygtig retning. “Men burde man ikke bare lade være med at bruge papir?”, spørger du måske. Og jo, ideelt set. Vi bevæger os da også tættere og tættere på det papirløse samfund – vi er der bare ikke helt endnu. Den trykte kommunikation har stadig sin berettigelse. Også set fra et borger- og informationsmæssigt perspektiv (læs fx mere i ansvarlighedskampagnen Tryk med Ansvar fra Grakom). Derfor er vi glade for, at flere og flere af vores kunder vælger FSC-certificerede produkter – og du kan læse om nogle af dem lige her:

Affaldsbeholder-hængeskilte

eva solo

Den danske designvirksomhed Eva Solo har særligt fokus på FSC-certificeringen i deres træmøbler og tryksager: “Eva Solo er som ansvarlig virksomhed taget ud på en rejse for at blive en mere bæredygtig virksomhed, og vi arbejder dagligt i den retning. Det gælder mange forskellige aspekter af vores hverdag. Med vores forpligtelse til at bidrage til en mere bæredygtig udvikling vælger vi FSC-certificeret papir til vores tryksager. Vi ønsker at være med til at sikre naturen og de sociale forhold i de skove, som træet kommer fra,” fortæller Sidsel Lensbjerg, Marketing Project Coordinator.

molo

Hos det økologiske børnetøjsbrand Molo spiller FSC også en vigtig rolle: “Hos Molo er vi på en udviklende bæredygtighedsrejse, hvor vi konstant arbejder på at udvikle langtidsholdbare og bæredygtige løsninger i hele vores værdikæde. Dette er naturligvis også gældende for vores marketingmateriale, hvor brugen af FSC-certificerede produkter er helt essentiel. Det er vigtigt for Molo, at vores brug af papir og træ er ansvarlig hvad angår de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. Derfor er FSC-certificeringen rigtig for os,” fortæller Anna Koops Aagaard, PR & SoMe Specialist.

Basta car care hjemmeside

vil du høre mere om mulighederne for
fsc-certificerede tryksager?

Jeanette Nissen

GIV MIG ET KALD

PETER EDSLEV

Salgschef

ped@bording.dk | +45 28 97 24 00