Tak, fordi du kigger forbi.

Det gør du sikkert, fordi du har styr på din forretning, men ønsker hjælp til kommunikation, marketing eller logistik.
Bare rolig. Det er præcis derfor, vi er her.

København

Ejby Industrivej 91
DK- 2600 Glostrup
Tlf.: +45 7011 5011

Aarhus

Bredskifte Allé 11
DK- 8210 Aarhus
Tlf.: +45 7011 5011

Aalborg

Porsvej 2
DK- 9000 Aalborg
Tlf.: +45 7011 5011

5 tips til vellykket kommunikation i krise- og forandringstid

April 29, 2020PR & Kommunikation
Danmark genåbner, og snart er alt tilbage til det normale. Eller er det? I en tid præget af stor usikkerhed er det nok rimeligt sikkert at sige, at verden aldrig bliver den samme som før corona. Mange virksomheder mærker konsekvenserne og skal både tilpasse sig og finde nye veje. I forandringstid er den interne kommunikation (også) helt essentiel, men ikke alle ledere prioriterer det lige højt i en tid med stort pres.

Her er fem tips til, hvad du som leder som minimum skal huske…

1. Find ind til de reelle kommunikationsbehov

Brug en halv time med tre forskellige medarbejdere, der bliver særligt påvirket af forandringerne. Hvad vil de gerne vide? Hvad er vigtigt og knap så vigtigt for dem? Hvordan vurderer de selv, at de bedst fastholder eller finder motivationen til at arbejde i den forandrede virksomhed? Efter 1,5 time kan du lave en liste over dine kommunikationsaktiviteter.

2. Få styr på historien

Kernefortællingen er lige så vigtig, som den plejer at være, men den skal være kortere og mere koncis end normalt. Hvori består forandringerne? Hvorfor disse forandringer? Hvilken betydning får de fremadrettet? Hvad har du brug for fra medarbejderne? Også i krisetid magter vi kun at forstå få budskaber ad gangen, så lav dem korte og tydelige – og repetér.

3. Brug andet end ord til at kommunikere

Forandringskommunikation bør ikke kun bestå af skrevne ord, men i høj grad også kommunikeres med nemt forståelig infografik, video med personlighed og adfærd, som kan kopieres. Tænk som altid på, hvad dit egentlige mål er: at overlevere information, at sikre forståelse eller at ændre på adfærd. Indholdet og i særlig grad formen på din kommunikation skal tilpasses målet.

4. Vælg de rette kanaler

Nærmeste leder vil altid være det stærkeste kort til den interne kommunikation, men budskaberne skal gentages i flere kanaler. Fællesmail og -møder (også online) er velegnede, når mange skal have besked på samme tid, og intranettet også, hvis I har kultur for at bruge det. Men overvej også, om fx den ændrede projektplan kan kommunikeres på en plakat ved kaffeautomaten, en kort video på tv-skærmen eller på en walk’n’talk.

5. Følg med i reaktionerne

For en leder handler forandringskommunikation ikke kun om valg af megafon, men også om brug af lyttebøffer. Lyt dig til, om accepten og forståelsen for forandringerne indfinder sig, og om medarbejderne bevæger sig i den retning, du har ønsket. Hvis fx forståelsen mangler, så genovervej dine formuleringer, gerne sammen med en af de medarbejdere, du var i ærlig dialog med i punkt 1.

Knæk og bræk med kommunikationen. Vi håber, at I kommer vel gennem krisen!

Vil du vide mere om god

forandringskommunikation?

Kvindelig medarbejder

Jeg står klar til at hjælpe

Line Berg-Stærk

Director, Creative

lbs@bording.dk | +45 20 677 92 71

LÆS LIGNENDE BLOGS