Tak, fordi du kigger forbi.

Det gør du sikkert, fordi du har styr på din forretning, men ønsker hjælp til kommunikation, marketing eller logistik.
Bare rolig. Det er præcis derfor, vi er her.

København

Ejby Industrivej 91
DK- 2600 Glostrup
Tlf.: +45 7011 5011

Aarhus

Bredskifte Allé 11
DK- 8210 Aarhus
Tlf.: +45 7011 5011

Aalborg

Porsvej 2
DK- 9000 Aalborg
Tlf.: +45 7011 5011

Kan man skræmme sig til succes?

October 10, 2019PR & Kommunikation

Det korte svar er ja! Men alligevel er frygt ikke det virkemiddel, vi oftest vælger at gå med, når vi laver kampagner. Hvorfor ikke, tænker du? Lad os bruge denne uhyggelige allehelgensdag til at kigge på skræmmekampagner.

Virker… virker ikke… virker… virker ikke

Frygt skaber emotionel respons, og det vil vi altid gerne opnå med kommunikation. Skræmmekampagner er kampagner, vi taler om ved middagsbordet, og det er også godt. Kampagner skal starte dialog. Men alligevel vælger vi sjældent at true målgruppen til at ændre adfærd.

Har døde babyer på cigaretpakkerne fået dig til at stoppe med at ryge? Tager du cykelhjelm på, hvis du ser et billede af en smadret hjerneskal? Får de videnskabelige fakta om koblingen mellem kræft og alkohol dig til at sætte proppen i rødvinsflasken? Forsøg på at skræmme, enten følelsesmæssigt eller faktabaseret, virker ikke hver gang!
Men der er bestemt skræmmekampagner, der virker. Politikerne er for eksempel gode til det. Med god gammeldags dommedagsretorik kan de ændre folkestemning, skaffe stemmer, starte oprør. Trump og Paludan er megagode til det, og det er Greta Thunberg vel egentlig også.

Oplevet alvor og erfaring med at handle

Skræk er altså ikke i sig selv lig med succes. Det kræver flere ting:

At målgruppen oplever budskabet som relevant og vedkommende. At målgruppen oplever truslen som alvorlig – at ”tabet” føles stort. Og at målgruppen oplever, at de faktisk er i stand til at rette sig efter handlingsanvisningen – som ALTID skal være ekstra tydelig i en skræmme¬kampagne!

Det sidste, altså at målgruppen skal føle sig i stand til at handle, skal man ikke underkende vigtigheden af. Mennesket er et sammensurium af erfaringer, og den person, der har erfaring med at foretage ændringer i sit liv, er nemmere at påvirke, end den person, der ikke føler, at han sidder i førersædet i sit eget liv.

Hvilket virkemiddel skal du så vælge i stedet?

Der er heldigvis ikke noget entydigt svar, for hvad skulle du så bruge en kommunikationsrådgiver til?! Puha, der blev jeg lige bange ….

Når vi laver kampagner, starter vi ALTID med et indsigtsarbejde, og disse indsigter peger os i retning af et egnet virkemiddel, der passer til udfordringen, målgruppen, budskabet og konteksten. Kreativt kan vi således gå mange veje. Vi kan bruge humor, føre et socialt bevis, demonstrere absurditet, bruge en endorser, sample, gå efter eksplicit forpligtelse, gamificere osv.

Frygten for at miste det, vi har allerkærest

Vi har netop afviklet en kampagne for Aarhus Kommune og Østjyllands Politi, hvor vi kombinerede frygt og humor. Emnet var cyklistadfærd, målgruppen studerende. Vores indsigt viste, at de unge var ligeglade med andres og i særdeleshed deres eget helbred, men at deres SU fik tæsk … AV, det ville gøre ondt!

Kampagnen kom til at hedde Styr uden om kæmpebøder (med klare handlingsanvisninger viste vi dem hvordan), og SoMe-videoen, der fik 130.000 visninger hos målgruppen og blev delt at byens uddannelsesinstitutioner, så således ud …

https://www.facebook.com/TrafikAarhus/videos/381227129481597/

Not so scary, synes du måske, men for dem, der hellere vil bruge bødepengene ved Åen, er det dødalvorligt!

“Vil du høre mere om skræmmekampagner
og strategien bag?”

Kvindelig medarbejder

Jeg står klar til at hjælpe

Line Berg-Stærk

Director, Creative

lbs@bording.dk | +45 20 677 92 71

LÆS LIGNENDE BLOGS