Det gør du sikkert, fordi du har styr på din forretning, men ønsker hjælp til kommunikation, marketing eller logistik.
Bare rolig. Det er præcis derfor, vi er her.

København

Ejby Industrivej 91
DK- 2600 Glostrup
Tlf.: +45 7011 5011

Aarhus

Bredskifte Allé 11
DK- 8210 Aarhus
Tlf.: +45 7011 5011

Aalborg

Porsvej 2
DK- 9000 Aalborg
Tlf.: +45 7011 5011

Odder

Skovdalsvej 4
DK- 8300 Odder
Tlf.: +45 7011 5011

Initiativrig økonomimedarbejder med gåpåmod og solide controlling-kompetencer

Vil du med på Bording Danmarks udviklingsrejse? Og er du initiativrig og i stand til at arbejde selvstændigt? Hvis du vil være med til at løfte niveauet i Bording Danmarks økonomiafdeling til nye højder, så er du måske lige præcis den økonomimedarbejder, vi har snøren ude efter lige nu.

Om stillingen

Vi søger en ansvarlig person, som har både lysten og evnerne til at være en vigtig brik i Bording Danmarks økonomiafdeling. Du kan selv være med til at præge og udvikle stillingen. I afdelingen har vi blandt andet fokus på effektivisering og kvaliteten af processerne i det administrative flow. Ud over at være økonomiafdeling, er vi nemlig også et vigtigt aktiv for den øvrige del af organisationen. Vi skaber værdi for hele organisationen ved at udfordre og digitalisere eksisterende arbejdsgange og processer – et arbejde, som du tager aktivt del i.

Dine arbejdsopgaver

  • Delvis klargøring af månedsrapportering til bestyrelse og moderselskab
  • Debitor- og kreditorstyring
  • Betalinger, finansbogføring og afstemninger
  • Controlling-opgaver
  • Procesoptimering
  • Diverse ad hoc-opgaver (du er også selv med til at forme din arbejdsdag)

Personlige kompetencer

Som person er du selvstændig, stabil og loyal, og du møder nye udfordringer med åben pande. Fagligt har du styr på dit debet/kredit og trives med mere rutineprægede opgaver. Du arbejder effektivt med tungen lige i munden og øjner muligheder for at forbedre de processer, som økonomiafdelingen og hele Bording Danmark arbejder efter. Herudover er du kvalitetsbevidst og sætter en ære i at levere dit arbejde til tiden og af høj kvalitet. Du trives i en travl hverdag, hvor kvalitet, ansvarlighed og overholdelse af deadlines er nøglefaktorer.

Din profil

  • Du har stor interesse og forståelse for økonomi og flair for tal
  • Du har muligvis erfaring fra en lignende stilling, men vi er også åbne for nyuddannede, hvis du har gåpåmod og er åben for at lære
  • Du har kendskab til MS Office, herunder Excel
  • Har du erfaring med Navision, er det et plus, men ikke et krav
  • Du er fleksibel og trives i en virksomhed, der altid er i udvikling
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret

Du bidrager med godt humør, et positivt sind og betegner dig selv som en god kollega

 

Om Bording Danmark

Bording Danmark er et marketing- og kommunikationshus beboet af godt 100 specialister, der kort sagt hjælper vores kunder med at nå ud til deres kunder. Vi har mere end 230 år på bagen, og vi har en stor og bred kundeportefølje, der tæller alt fra nogle af de største private virksomheder i Danmark til NGO’er, offentlige institutioner og foreninger.

Vi har afdelinger i Glostrup, Aarhus, Aalborg og Odder.

Arbejdssted: Glostrup – Ejby Industrivej 91

 

Sådan søger du

Send dit CV sammen med en motiveret ansøgning til lla@bording.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Lonni Laursen (+45 2624 5710/lla@bording.dk).

Vi holder samtaler løbende, og tiltrædelse er snarest muligt

Vi glæder os til at høre fra dig