Fra politisk beslutningsgrundlag til kreativt kommunikationskoncept og borgervendte adfærdskampagner

Frederikshavn Forsyning er et offentligt ejet forsyningsselskab med ansvar for affaldshåndteringen for alle borgere og virksomheder i Frederikshavn Kommune.

I 2021 stod selskabet over for at implementere ny national regulering med obligatorisk affaldssortering i ti fraktioner. Det krævede både et solidt lokalt beslutningsgrundlag og en kommunikationsindsats, der kunne forberede borgere og kommunale medarbejdere på overgangen til det nye sorteringssystem.

Projekt
Klient: Frederikshavn Forsyning
År: 2022
Industri: Offentlig (forsyning)

Kampagneindsatser, kreativ idé- og konceptudvikling, design, kommunikations- og marketingstrategier

Løsningen

Vi startede med en omfattende indsigtsfase og interviewede interne og eksterne interessenter – bl.a. kommunalpolitikere, affaldsfaglige eksperter, driftsmedarbejdere og kommunikationsansvarlige. Indsigterne pegede på, at klassiske beslutningsmaterialer ofte blev for tekniske, svære at gå til og uden tilstrækkelig visuel tydelighed.

Derfor udviklede vi en visuelt stærk og interaktiv PDF-publikation målrettet politisk beslutningstagning, hvor kompleks lovgivning blev omsat til et mere tilgængeligt og velstruktureret format med klart sprog, infografikker og intuitiv navigation.

Efter den politiske vedtagelse udviklede vi det kreative kommunikationskoncept “Anders elsker affald”, baseret på en virkelig lokal skraldemand, som mange borgere kendte. Skraldemændene er respekterede og genkendelige i lokalsamfundet – og netop derfor fungerede Anders som en troværdig, jordnær afsender, der kunne forklare nye regler og skabe tryghed omkring forandringen.

Konceptet blev rullet ud gennem en samlet visuel identitet og materialer på tværs af fysiske og digitale kontaktpunkter – bl.a. mærkater til køkkenskabe/under vasken, skiltning på udendørs beholdere, vejledninger til genbrugsstationer, trykte brochurer, præsentationsskabeloner, flyers og et toolkit til sociale medier.

Kampagnen blev først lanceret i sommerhusområder og blev siden skaleret til hele kommunen.

Resultatet

Indsatsen gjorde det muligt at gå hele vejen fra politisk beslutningsstøtte til borgernær adfærdskommunikation i én samlet proces.

Udvalgte resultater:

  • Et klart og tilgængeligt beslutningsgrundlag i et format, der omsætter kompleks regulering til overskuelig, visuelt understøttet kommunikation.
  • Et lokalt forankret kommunikationskoncept, hvor “Anders” fungerer som genkendelig figur og forklarer de nye sorteringsregler i en jordnær tone.
  • En samlet, skalerbar kampagnepakke på tværs af kontaktpunkter – først i sommerhusområder og senere i hele kommunen.
  • Overlevering med redigerbare skabeloner, præsentationsmateriale og onboarding-værktøjer, så Frederikshavn Forsyning kan fortsætte kommunikationen og fastholde ejerskab internt.
Josephine-cirkelmotiv

Josephine Veile Platz

Senior Consultant
strategy & communication

+45 40 377 489
jvp@apartof-bording.dk

"

Skal I også have hjælp til at omsætte politiske beslutninger til borgernær kommunikation?

Skriv til os

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.