PlusKort-og godt

PlusKort er et fordelsprogram for mere end 1 mio. medlemmer fra forskellige fagforeninger under Fagbevægelsens Hovedorganisation. Med PlusKort får medlemmerne rabatter hos en bred vifte af virksomheder – fra kulturelle oplevelser og ferier til forsikringer, værkstedsregninger og fitness-abonnement. Men selvom samtlige medlemmer kan bruge fordelsprogrammet, glemmer mange, at det eksisterer.

Derfor lagde vi sammen med PlusKort en strategi for at udbrede kendskabet til fordelsprogrammet, med det konkrete mål at få flere til at downloade PlusKort-appen. Dette var særlig relevant, da PlusKort fra årsskiftet 2023/2024 udfasede deres fysiske rabatkort og overgik 100 % til deres app.

Projekt
Klient: PlusKort
År: 2024
Industri: Fordelsprogrammer

Strategisk Kommunikation, Grafisk design, Performance Marketing

Løsningen

Udgangspunktet blev et nyt kreativt koncept, som vi udviklede til indsatsen: at tale PlusKort’sk. Med ordkløveri-konceptet fik vi PlusKort-navnet ind som en ’naturlig’ del af alle vores budskaber og skabte derved en rød tråd, der styrkede genkendeligheden på tværs af kommunikationen. Og så kunne det udvikles i det uendelige med sætninger som ”PlusKort-og godt” og ”I løbet af PlusKort-tid”.

Kampagnen kørte primært digitalt, da der her var stærke muligheder for at ramme specifikke målgrupper, mens bl.a. radiospots også blev brugt som supplement.

Den digitale kampagne blev udviklet og eksekveret i samarbejde med vores søsterselskab Cognito Digital og deres digitale specialister, der sørgede for den tekniske implementering, mens vi leverede alt content med udgangspunkt i det stærke kreative koncept.

Resultatet

Efter en succesfuld firemåneders kampagne blev samarbejdet forlænget til at køre hele 2024 i form af en konstant digital annoncering suppleret af særlige sæson- og højtidskampagner.

I dag står Bording Danmark fortsat for den løbende markedsføring af PlusKort, fortsat med afsæt i det næsten uudtømmelige kreative koncept PlusKort’sk. Vi står også for produktionen af alle PlusKorts tryksager.

Udvalgte resultater:

Et langtidsholdbart kreativt koncept, der fortsat udvikles og udbygges i nye kampagner.

Mere end 43 millioner eksponeringer og knap 600.000 klik på tværs af Meta, Google Ads og Programmatic-annoncering

Har medvirket til flere downloads, logins i Pluskort-appen, øget omsætning hos samarbejdspartnere, og fagforbundene har kunne bruge kampagnen til at understøtte deres organiseringsarbejde.

Helle

Helle Schleicher

Head of Agency

hes@apartof-bording.dk
+45 42 44 47 57

"

Skal vi også hjælpe jer med en komplet kreativ løsning, der skaber resultater?

Skriv til os

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.