Employer branding er i stigende grad blevet et vigtigt element for mange virksomheder i dagens konkurrenceprægede marked.
Det handler om at positionere sig selv som en attraktiv arbejdsplads for at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere. Flere virksomheder investerer derfor i dag i at udvikle og formidle et stærkt employer brand, der kan differentiere dem fra deres konkurrenter. Udover at øge synligheden på arbejdsmarkedet, kan man med employer branding desuden forbedre medarbejderengagementet og tilfredsheden, hvilket typisk fører til øget produktivitet og bedre resultater. Employer branding er således med god grund blevet en central del af mange virksomheders strategi for at skabe en stærk og succesfuld organisation. Men ofte starter indsatsen altså det forkerte sted.
En investering i en employer branding-strategi tjener uden tvivl pengene hjem igen på sigt. Men ofte bliver det glemt, at virksomhedens DNA, dets WHY, skal stå klart for både ledelse og medarbejdere, før det giver mening at arbejde med employer branding. Den vigtigste faktor i denne strategi er nemlig at have et helt klart WHY. Det handler om at have en stærk og autentisk kernefortælling om virksomheden, som kan kommunikeres både internt og eksternt. Hvis hverken ledelsen eller medarbejderne er i stand til at formidle virksomhedens WHY, og måske endda slet ikke kan nikke genkendende til det, der bliver kommunikeret udadtil, er der lang vej igen for at nå i mål med et stærkt employer brand.
Det er afgørende, at en virksomhed, sammen med sine medarbejdere, definerer et WHY, som de kan genkende sig selv i, og som de har lyst til at bidrage til
Et tydelig WHY gør det nemmere for potentielle ansatte at forstå og identificere sig med virksomhedens værdier og mission. Hvis medarbejderne føler sig forbundet til virksomhedens formål, vil de også være mere motiverede og engagerede i deres arbejde. Derudover kan et stærkt WHY også tiltrække kunder og samarbejdspartnere, som deler virksomhedens værdier og mission.
En vigtig del af employer branding er også at have medarbejdere, som fungerer som ambassadører for virksomheden. Dette kaldes employee advocacy. Hvis medarbejderne er stolte af deres arbejdsplads og føler, at virksomheden står for noget vigtigt, altså deres WHY, vil de også være mere tilbøjelige til at anbefale virksomheden til deres netværk. Dette kan både tiltrække potentielle ansatte og kunder. Derfor er det altafgørende, at medarbejderne er bevidste om og ikke mindst enige i virksomhedens WHY. Hvis dét, virksomheden kommunikerer ud, ikke er den virkelighed medarbejderne ser, vil strategien ikke lykkes. Derfor er rækkefølgen for indsatsen vigtig. Først må der skabes et WHY i virksomheden, dernæst skal der arbejdes på den interne kommunikation og kultur, og først dér kan man begynde at eksekvere på sin employer branding-strategi.
Det kan være udfordrende at finde den rette fortælling for sin virksomhed, og det kan tage lang tid. Det kræver grundig analyse af virksomhedens kerneværdier og formål. Men når man først har fundet sit WHY, kan man bruge det som en stærk platform til at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere og samarbejdspartnere.
Så inden I giver jer i kast med den helt store employer branding-strategi, så find frem til jeres WHY
Det er nemlig det hele værd og gør den fremtidige proces og arbejdsgang med employer branding langt nemmere at gå til.