Bording Danmark har taget endnu et skridt mod bæredygtighed med en EcoVadis-bronzecertificering, der vil gøre det lettere for vores kunder og partnere at nå deres CSR-mål.
Hos Bording Danmark tror vi på en grønnere fremtid, og derfor er vi stolte af at opnå endnu en grøn certificering, denne gang en bronzemedalje fra verdensomspændende EcoVadis. For Bording Danmark er certificeringen en anerkendelse af vores fortsatte arbejde for at blive en grønnere og endnu mere socialt ansvarlig virksomhed. Men den nye certificering har også betydning for vores kunder og samarbejdspartnere.
Hvad betyder EcoVadis certificeringen for dig?
Som kunde betyder vurderingen, at du langt lettere kan vurdere vores arbejde med bæredygtighed og få svar på eventuelle spørgsmål om CSR-politikker, miljøansvar, bæredygtigt indkøb m.v. Vi ved, at vores kunder har egne CSR-mål, og certificeringen er med til at hjælpe jer i mål, så I kan dokumentere, at også jeres samarbejdspartnere tager et miljømæssigt- og socialt ansvar.
Skulle du stadig være i tvivl om, hvordan vi kan imødekomme jeres bæredygtighedsstandarder, er du meget velkommen til at kontakte os til en snak om certificeringen.
Vidste du, at EcoVadis kun er én af flere certificeringer, som vi har modtaget for vores arbejde med ansvarlighed? Læs mere her: Målrettet ansvarlighed
Hvad er EcoVadis?
EcoVadis er verdens største inden for bæredygtighedsbedømmelser af virksomheder, og man har til dato screenet over halvanden million virksomheder, hvoraf cirka 100.000 har opnået en bæredygtighedsmedalje.
En EcoVadis-medalje er en anerkendelse af, at virksomheden har gennemført EcoVadis’ vurderingsproces og opfylder de høje krav til bæredygtighed og socialt ansvar. Bedømmelsen sker med udgangspunkt i 21 CSR-indikatorer fordelt på fire hovedområder: miljø, arbejds- og menneskerettigheder, etik og bæredygtigt indkøb.
Læs mere om certificeringen her: EcoVadis