Flere og flere virksomheder bruger vores digitale julekalender som led i deres interne kommunikation – og dét er der mange gode grunde til! Bliv klogere på fordelene ved en digital julekalender i dette blogindlæg.
Hvorfor er den interne kommunikation vigtig?
Den interne kommunikation er mindst lige så vigtig for din virksomhed som den eksterne kommunikation. Den gode interne kommunikation, der skaber et miljø, hvori den enkelte medarbejder bliver – og føler sig – værdsat og hørt, kan nemlig være et afgørende element i dannelsen af vigtige følelser såsom tillid, fællesskab, identifikation og retning.
Medarbejdere vil ligeledes – når de føler sig trygge, og velkomne til at indgå i dialog – bedre kunne stille spørgsmål, der er centrale for forståelsen af virksomhedens retningslinjer, målsætninger og værdier. Det kan i sidste ende være med til at øge dine medarbejderes engagement og lyst til at agere som ambassadører uden for arbejdstimerne – og dét er naturligvis super fordelagtigt, da dine medarbejderes kommunikation i allerhøjeste grad er med til at forme virksomheden og dens ry.
Ifølge vores dygtige kommunikationskonsulent, Ida Marie Lindegaard, er intern kommunikation:
”Generelt set – et af de mest effektive midler til at skabe en god arbejdsplads med motiverede medarbejdere. God og transparent intern kommunikation i en virksomhed kan både øge arbejdsglæden og sammenhængskraften.”
Kommunikér med dine medarbejdere gennem en digital julekalender
En digital julekalender er – kort fortalt – en interaktiv kampagne, der giver dig mulighed for at sprede lidt ekstra julestemning blandt dine kunder, samarbejdspartnere eller medarbejdere i juletiden. Bag hver af kalenderens 24 låger har du nemlig mulighed for at indsætte vigtig information, som du gerne vil dele med dine medarbejdere – eller som de vil dele med hinanden.
Det er kun fantasien, der sætter grænserne for indholdet, men blandt den brede vifte af muligheder, kan du blandt andet vælge at inkorporere elementer såsom:
- Historier om virksomheden.
- Quizzer om virksomhedens ansatte, vision eller strategi.
- Skrabelodder med rabatter.
- Lykkehjul med spændende gaver.
- Spil og andre skræddersyede konkurrencer.
Vores digitale julekalender kan altså være med til at gøre dine medarbejdere endnu klogere på virksomhedens historie, værdisæt og andre vigtige aspekter, der kan være med til at øge deres identifikation med virksomheden.
Derudover vil dine medarbejdere – ved at blive forkælet med spændende konkurrencer, spil, gaver og quizzer – i højere grad også føle sig værdsatte og inkluderede i virksomheden.
Og mulighederne stopper ikke her… Den digitale julekalender kan også bruges i markedsføringen til at forkæle dine kunder eller støtter med gaver, quizzer og rabatkoder i julen.
Læs mere om den digitale julekalender her.