Vi klæder dig på med de vigtigste pointer og værktøjer fra Steen Rocatis’ (Bording Danmark) og Olivia Stokholms (Cognito Digital) oplæg til Markedsføringsdagen 2024: Let your web rank up your SEO.
Gør din SEO stærkere gennem webudvikling
Synergi er nøgleordet, når vi taler SEO og webudvikling. De to ting går nemlig hånd i hånd, og vi kan derfor ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at du udvikler landingssider, der er brugervenlige og relevante for din målgruppe.
Google er selvfølgelig interesseret i at tilbyde sine brugere den bedste oplevelse, og derfor opnår landingssider med kvalitetscontent og overordnet relevans for brugeren en bedre placering i søgeresultaterne. Selvsamme kriterier har stor betydning for landingssidens konverteringsrate. At siden er opbygget overskueligt med iøjnefaldende overskrifter og billeder samt informerende og relevante tekster er afgørende for, om du i sidste ende får brugeren til at foretage den ønskede handling (fx køb, tilmelding til nyhedsbrev, udfyldning af kontaktformular).
”Content is king”, men hvordan kan du vide, hvilke dele af sidens indhold som har størst betydning for dens performance? Nedenfor har vi udvalgt tre eksempler på landingssider, der, på trods af forskellige opbygninger, alle lå i top 3 på Google for ordet ’søgeordsanalyse’.