Onlinemarketing tager i højere grad fokus fra offline marketing, men det er en stor misforståelse at onlinemarketing altid er det bedste valg. Begge marketingformer er essentielle hvis du ønsker at skabe en sammenhængende fortælling om din virksomhed.
Én ting er dog sikkert: For at kunne træffe det bedste valg om, hvorvidt du skal satse på online eller offline marketing, skal du have indgående forståelse af din målgruppe.
Hvad er online og offline marketing?
Online marketing er markedsføring hvor der benyttes online baserede kanaler og digitale teknologier. Det kan fx være:
- Organisk søgemaskineoptimering (SEO)
- Betalt søgemaskine-markedsføring (SEM)
- Affiliate marketing
- Annoncering på sociale platforme (Facebook, Instagram, LinkedIn m.fl.)
- Bannerannoncering
- Sponsorerede indlæg
- Produkt tests hos influensers
- Videoer på SOME
Offline marketing er derimod, markedsføring hvor der ikke benyttes online baserede kanaler eller digitale teknologier. Det kan fx være:
- Radio spots
- Tv-reklamer
- Telemarketing
- Messer, konferencer o.lign.
- Annoncering i dagblade
- Annoncering i fagblade og magasiner
- Direct mail
- Busreklamer
- Display annoncering fx ved busstoppesteder
Fordele og ulemper ved offline og onlinemarketing
I mange tilfælde kan onlinemarketing være mere konkurrencedygtigt på pris per salg der genereres, men det er ikke altid tilfældet. Derfor er det vigtigt at være skarp på, hvem din målgruppe er, og hvad formålet er ved din markedsføring. Ønsker du at øge salget, kendskabsgraden eller præferencegraden? Eller måske en kombination? Efter at have kortlagt dine ønsker, kan du teste forskellige offline og online marketingkanaler og revidere din indsats alt efter de ønskede og realiserede resultater.
Generelt set er online marketing på mange parametre mere konkurrencedygtig end offline marketing. Online marketing giver oftest højere ROI og Pay per Performance og langt bedre mulighed for at målrette og personalisere budskaber til målgruppen. Desuden får du mere fleksibilitet og langt flere data, som kan være værdifulde for dig ift. at tilpasse din indsats.
Af den grund vil du opleve, at dine konkurrenter i mange tilfælde negligerer offline marketing. Det er dog ikke helt begrundet. Fravalget skal som sagt nøje overvejes i forhold til din målgruppe og dine målsætninger. Der kan nemlig være mange fordele ved at vælge at fokusere på offline marketing i din strategi. Ønsker du fx at nå ud til mange mennesker på kort tid, er offline marketing et enestående værktøj.
Offline marketing kan med stor fordel anvendes til at nå ud til mange mennesker på kort tid, bl.a. i det offentlige rum på gågader, butiksfacader, busstoppesteder og stationer. Ved den rette kreative tilgang kan offline marketing også anvendes til at skabe et mindeværdigt indtryk, da offline marketing betragtes som en mere eksklusiv måde at henvende sig til potentielle kunder på. På den måde kan du opnå en fordelagtig vej ind til forbrugernes opmærksomhed og differentiere dig fra dine konkurrenter, såfremt de overvejende har fokus på online marketing.
Hvorfor begge?
Der har aldrig været mere rift om forbrugernes opmærksomhed. Derfor er det vigtigt at overveje, hvilke kanaler dine konkurrenter benytter, så du undgår, at dine produkter drukner i støjen. Det kan være både uhensigtsmæssigt og dyrt.
Ved at kombinere online og offline marketing, kan du skille dig ud fra dine konkurrenter, hvis de overvejende fokuserer på ét af områderne. Den rigtige variation af din kombinerede marketingstrategi skal selvfølgelig tage udgangspunkt i dine indsigter i din målgruppe og dine målsætninger. På den måde skaber du den bedste synergi i dine marketingstrategi, og sikrer på bedste vis din målgruppes opmærksomhed.
Test igen og igen og…
Selvom online marketing ofte er mere konkurrencedygtigt på pris per salg der genereres, så er det ikke altid den mest optimale marketingstrategi til din målgruppe. Det er afgørende at teste forskellige offline og online marketingkanaler og løbende revidere din indsats alt efter resultaterne. På den måde optimerer du udbyttet af din marktingindsats og tilegner dig værdifuld viden omkring dine forbrugere.
Og husk..
Forsinkede leverancer og problemer med forsyningskæderne har fyldt meget i medierne og sat sig i forbrugernes bevidsthed. Det motiverer i højere grad forbrugerne til at søge mod de fysiske butikker, hvilket understreger, at online marketing ikke altid er den bedste strategi. Derfor er en kombination af online marketing, som skaber trafik til dine butikker og offline marketing, med iøjnefaldende skiltning, afgørende for at skabe øget salg.
Mangler du inspiration til iøjnefaldende skiltning?
Se mere i vores skiltebrochure herunder: