Bilindustrien har altid været et ikon for innovation og teknologisk fremskridt. Men når det kommer til digital markedsføring, halter den. Mens blandt andre elbilbranchen omfavner den digitale æra, sidder mange traditionelle bilforhandlere fast i gamle salgsmetoder og mangler synlighed online.
Bilbranchen har klaret sig rigtig godt de seneste mange år. Så godt at antallet af personbiler i Danmark steg med 17% i 2023 sammenlignet med året før. Men branchen har et stort digitalt efterslæb. Sådan lyder kritikken blandt andet i en artikel fra Dansk Markedsføring, hvor en digital ekspert kritiserer bilbranchen for websites, der halter efter på performance, kunderejse og design.
Og det er et problem, lyder det fra Klaus Thomsen, der har mange års erfaring med at lave markedsføring for bilforhandlere og leasingfirmaer. På trods af væksten er det en rigtig god idé for bilforhandlere og leasinghuse at skrue op for de digitale ambitioner – i hvert fald hvis de også skal stå stærkt i fremtiden.
Fastholdelse og fremtidssikring af kunder
Klaus Thomsen, kontaktchef i Bording Danmark, ser både korte og langsigtede gevinster ved at ’hanke op’ i den digitale tilstedeværelse.
”Det digitale er blevet vigtigere og vigtigere, fordi de yngre generationer lægger stor vægt på onlinedelen, når de skal købe eller lease bil. De laver deres research online, og hvis man ikke har en stærk tilstedeværelse gennem for eksempel annoncering og SEO, og ingen veldesignet og brugervenlig hjemmeside, så ender de med at finde deres bil hos konkurrenterne,” fortæller han.
Udover at tiltrække nye kunder kan digitale investeringer også styrke muligheden for at fastholde eksisterende kunder, hvilket Klaus Thomsen forventer, vil blive en større og større del af bilbranchens indtjening i fremtiden.
”Det er lettere at fastholde en eksisterende kunde end at skulle tilkæmpe sig en ny. Hvis man løbende rammer sine kunder med de rigtige budskaber, så er der også større chance for, at de vender tilbage, når de igen skal købe eller lease bil. Og så slipper man for at skulle kæmpe med andre bilhuse om kundens opmærksomhed. Dertil kan man løbende eksponere kunden for tilbud i form af fx værkstedsaftaler og dækskifte, så man både øger mersalget, men også styrker kundens loyalitet til sin forretning,” fortæller han.
Det digitale er derfor afgørende for at sikre en sund forretning i fremtiden. Men man skal heller ikke glemme andre former for markedsføring, fortæller kontaktchefen.
Den rigtige rådgivning er afgørende
Ifølge Klaus Thomsen vil det være svært at finde et bilhus eller leasingfirma, der vil kunne styrke forretningen og øge omsætningen uden en stærk digital tilstedeværelse. Men det giver ikke nødvendigvis mening for alle bil- og leasinghuse at smide alle æg i den digitale kurv.
”De fleste bilforhandlere og leasingfirmaer har også en stor målgruppe, der i mindre grad er digitale, og som også skal rammes på andre kanaler. Der giver det ikke mening at bruge hele marketingbudgettet på hjemmeside og online annoncering. Dem rammer man i stedet ved at kombinere det digitale med fx målrettede tryksager og udendørs annoncering. Det digitale og fysiske kan spille hinanden bedre, men finder man ikke den rette balance, får man ikke nok ud af sin markedsføring,” fortæller Klaus Thomsen.
Den rigtige rådgivning er derfor afgørende, hvis man skal have mest værdi for sine marketingkroner og nå de rette målgrupper.
Start med en kortsigtet strategi
Når det kommer til at tackle de nuværende digitale udfordringer for bilbranchen, er det vigtigt at have øje for den hastige forandring på området. Derfor kan behovet for fleksibilitet og her-og-nu-løsninger være relevante at kigge ind i. For selvom langsigtede strategier ofte er optimale, er det også nødvendigt at være agile og tilpasse sig de løbende ændringer i markedet. Man kan med fordel kigge på følgende konkrete områder:
Optimér din hjemmeside
Identificer og ret fejl og mangler på hjemmesiden. Gode informerende hjemmesidetekster og tydelig navigation er væsentlige for kundernes brugeroplevelse. Man kan også arbejde med SEO, for at forbedre placeringen i søgeresultaterne på Google. Det kan man læse mere om i dette blogindlæg.
Digitale annoncer
Det kan også være væsentligt at oprette digitale annoncer på platforme som Google Ads og sociale medier for at øge synligheden over for relevante målgrupper. Samtidig kan man med online annoncering målrette sit indhold for at nå de rigtige segmenter.
Synlighed på sociale medier
Spark gang i de sociale medier ved at dele opdateringer for din virksomhed, tilbyde kundesupport og engagere dig med følgerne. På den måde kan man opbygge et stærkere forhold til kunderne.
Derfor anbefaler Klaus Thomsen at omfavne forandringerne og udnytte de digitale muligheder, før det er for sent. Det digitale felt venter ikke på nogen, og de bilforhandlere, der tøver, vil sandsynligvis skulle kæmpe for at indhente det tabte. At tage skridtet nu sikrer, at du holder trit med dine konkurrenter og gør dig fremtidssikret.
Bording Danmark har mange års erfaring med at rådgive, udarbejde markedsføringsstrategier og eksekvere marketing for bilbranchen. Både digitalt, fx udvikling af hjemmesider og annoncering på sociale medier, og fysisk, i form af fx tryksager, skilte og planlægning af events. Kundeporteføljen tæller både bilforhandlere, leasinghuse og bilimportører.