Tag din markedsføring til nye højder ved at kombinere din tilstedeværelse på sociale medier med en professionel hjemmeside og webshop.
Din virksomhed er med stor sandsynlighed til stede på LinkedIn, Facebook eller Instagram – måske alle steder. Og det kan der være mange fordele i.
De sociale medier kan nemlig blandt andet benyttes til at:
- Øge kendskabet til din virksomhed
- Opbygge og vedligeholde kunderelationer
- Tiltrække nye medarbejdere
- Agere som en salgskanal for virksomhedens produkter
Det lyder naturligvis som mange gode egenskaber, der måske kan få dig til at overveje, om du virkelig skal bruge ressourcer på at opdatere virksomhedens hjemmeside og webshop, MEN… Vi mener, at det vil være en stor fejl at lægge alle dine æg i én kurv og udelukkende satse på at være til stede på de sociale medier.
Indbydende websites og webshops, der understøtter den gode brugerrejse, kan nemlig være et bærende element i dine kunders købsbeslutning. Ifølge vores dygtige webudvikler, Mads Haahr Radoor, er hjemmesiden yderst vigtig:
”Et firmas hjemmeside fungerer som et udvidet visitkort, hvor du alle døgnets 24 timer kan få information om værdier, mission, produkter, nyheder og meget andet. Alt det lead-generering, der sker på de sociale medier, skal gerne nå et sted hen – og der er hjemmesiden helt essentiel for, at det skal lykkes.”
Så har din virksomhed ikke en hjemmeside – eller har du en hjemmeside, som syner uprofessionel og forvirrende – kan det, i værste fald, få potentielle kunder til at lede videre efter det, de søger, hos konkurrenterne i stedet for hos dig. Og det ville være en skam.
Trænger din digitale forretning til en kærlig hånd?
Sidder du nu og overvejer, om det er tid til at opdatere din digitale forretning, kan du her læse vores tidligere blogindlæg, der giver dig ti vigtige overvejelser, som er værd at have in mente, inden du går i gang med processen.
Har du allerede læst blogindlægget, og er kommet frem til, at det måske er for stor en mundfuld for dig, så frygt ej. Hos Bording Danmark er vi eksperter inden for e-commerce og online salg – og vores dygtige medarbejdere er altid klar til at dele ud af deres mangeårige ekspertise og erfaring. Sammen gør vi underværker for din online platform.
Vi hjælper blandt andet med:
Din hjemmeside
Hos Bording Danmark brænder vi for at hjælpe vores kunder med at opbygge en stærk online tilstedeværelse, der hjælper med at opnå deres forretningsmål.
Vi har et stærkt team bestående af webudviklere, designere og tekstforfattere, der er med til at sikre en god brugeroplevelse, et dragende design, en stærk teknisk opbygning, og andre skarpe hjemmesideløsninger, som kan være med til at løfte din hjemmeside til næste niveau.
I vores hjemmesidepakker kan du blandt andet forvente:
- Syv indholdssider
- Et responsivt design, der sikrer, at din hjemmeside er optimeret til alle enheder
- En kontaktformular
- Teknisk SEO
Går du og drømmer om andre ydelser, kan du altid tilkøbe ekstra services såsom tekstforfatning, foto– & videoproduktion, digital markedsføring, hosting, og alt hvad dit hjerte ellers måtte begære i forbindelse med poleringen af din nye, topmoderne hjemmeside. Vores værktøjskasse er mangfoldig.
Din webshop og e-handel
I Bording Danmark har vi mange års erfaring med at udvikle og drive professionelle e-commerce løsninger for vores kunder, der både hjælper med at styrke deres brand og udvide deres kundekreds.
Vores kompetente medarbejdere kan i dag fortælle mange succeshistorier om, hvordan de gennem årene, har opbygget indholdsrige webshops, som alle kan finde ud af at bruge – og som altid har sikkerheden for både virksomheder og kunder i højsædet.
Blandt vores webshop-løsninger kan du blandt andet se frem til:
- Professionelle e-commerce-løsninger
- Udvikling
- Hosting & support
- UX-design
- CMS-integration med platforme såsom WordPress og Umbraco
Vi er også yderst stolte over at tilbyde vores eget avancerede webshop-system, 52eSELLER, som allerede har været til stor glæde for mange af vores kunder.