Aarhus kommune //
trafik, sundhed og borgerinddragelse
Strategisk kommunikation og kampagner i landets næststørste kommune
Intro
I samarbejde med Aarhus Kommune har vi leveret indhold til diverse borgerplatforme og udviklet adskillige kampagner, blandt andet:
“Ø-gaderne deler” om delebiler
“8000 Stoffri” mod stoffer i nattelivet
“Brems for gult” trafiksikkerhedskampagne
“8000 fordele ved at cykle” til Aarhus Cykelby
Du kan læse mere om kampagnen “Styr uden om kæmpebøder” nedenfor.

Udfordring
Via tryghedsstrategien “Tryg i Aarhus” ønskede Aarhus Kommune og Østjyllands Politi at nedbringe antallet af cyklistulykker og generelt skabe større tryghed for cyklister i trafikken. I den forbindelse fik vi til opgave at lave en kampagne rettet mod de unge cyklister.
Men hvordan motiverer man unge i alderen 17-25 år til at køre mere sikkert i trafikken?
Løsning
Via en indsigtsanalyse fandt vi frem til, at de unge ikke er sønderligt bekymrede for eget helbred og sikkerhed. Heller ikke for andres, for den sags skyld. Udsigten til bøder og dermed færre penge at have det sjovt for, var derimod noget, der skabte bekymring.
På den baggrund udviklede vi kampagnen “Styr uden om kæmpebøder,” der har kørt to år i træk. Kampagnens hovedelement er en video, hvor en ung mand efter flere færdselsovertrædelser på cykel bogstaveligt talt får overrakt en kæmpebøde. Videoen blev set af målgruppen 130.000 gange og blev akkompagneret af et kampagnesite og målrettede politiindsatser.
I år er kampagnen fulgt op af aktiviteter på de aarhusianske uddannelsesinstitutioner samt fysiske kæmpebøder, der er strategisk placeret ved cykelstier nær uddannelser og biblioteker.
Videovisninger i målgruppen
130.000